Skal du male dine køkkenlåger? Her er en guide til hvordan du maler dine køkkenlåger.
1. Vælg den rigtige maling til dine køkkenskabe
Når du skal male dine køkkenskabe, er det vigtigt at du vælger den rigtige maling. Når du skal male i køkkenet, skal malingen kunne holde til lidt af hvert. Det er derfor vigtigt at du vælger en maling som er slidstæk og som kan holde til fugt.
2. Rengør dine køkkenlåger før du maler
Gennem tiden samler dine køkkenlåger en masse snavs og skidt fra bl.a. madlavning. Det er derfor vigtigt at du rengøre dine køkkenlåger grundigt før du maler dem. Hvis ikke du gør dette kan du risikere at maling krakelere af efter noget tid. Du kan også risikere at snavset trænger igennem malingen, og du derfor får nogle grimme køkkenlåger efter noget tid.
3. Tag hængsler og greb af
Hvis du ikke vil risikere at malingen skal ramme hængslerne og greb på lågerne, så skal du fjerne dem før du begynder at male. På denne måde får du også et rigtig flot finish!
Se vores video om, hvordan du maler dine køkkenlåger
For at det ikke skal være løgn, så har vi også lavet en video om, hvordan du bedst maler dine køkkenlåger – den kan du se her:
Hvis du er i gang med den helt store køkkenrenovering, så ville det være oplagt at rengøre dine køkkenartikler også. Se evt. vores ultimative guide til rengøring af opvaskemaskine.